Introduktion
IEX-402-SHDSL er løsningen på Ethernet forbindelser længere end 100 meter, hvis fiber er for dyr eller besværlig eller en snoet kabling allerede findes. Båndbredden er afhængig af længden, 15,3Mbps ved 500m til 192kbps ved 8km.
Ethernet fra den ene til den anden ende.
Der er mange måder at koble et netværk sammen, men typisk vælger man fiber til de lange forbindelser og kobber til de kortere lokale forbindelser. Multimode fiber dækker op til 4-5km, singlemode fiber op til 80km eller længere, men kobber patchkabler kun op til maks. 100 meter.
Men uden i den virkelige verden kommer man meget hurtigt ud for at der mangler noget imellem. Det kan selvfølgelig være fordi man finder fiber for besværligt (dyrere med hensyn til montering og konnektering), og derfor ønsker en kobberforbindelse længere end 100 meter, men typisk skyldes det at der allerede ligger et kable i jorden (eller hvor det nu er trukket), typisk et telefonkable. Kan man udnytte eksisterende forbindelser, i stedet for at grave nye forbindelser ned, er der virkelig penge at spare.
Men selv om et telefonkabel er parsnoet, og der findes minimum to par ledige i kablet, sætter Ethernet standarden stadig en grænse ved maks. 100 meter.
Her er det, at standarder som SHDSL og lignende kommer ind i billedet. De gør det muligt at overføre Ethernet via telefonledninger, længere end 100 meter. Vi kender det fra vores internetforbindelser hjemme, som er overlejet på den eksisterende telefonlinje. Ikke Gigabit eller Megabit, som vi kender på fiber og almindeligt Ethernet, men stadig hurtigt nok til de fleste applikationer.
Båndbredden man kan opnå med IEX-402-SHDSL er afhængig af afstanden. Ved afstande op til 500 meter, kan man opnå en båndbredde op til 15,3Mbps (specielt for Moxa, Turbo mode, standarden er normalt kun op til 5,7Mbps), som så falder jo længere kablet bliver. Den maksimale længde er ca. 8Km og her kan man regne med en båndbredde op til 192Kbps (afhængigt af hvor meget støj der er på linjen).
Ethernet / 2-wire Twisted pair cobber / Ethernet.
IEX-402-SHDSL konverterer simpelt og let mellem Ethernet 4-leder til kobber 2-leder og tilbage igen. Der kræves to IEX-402-SHDSL for hver forbindelse, én i hver ende (point-to-point). De kan vha. en lille switch sættes til at være i den ene eller anden ende (en slags master/slave forbindelse), eller man kan sætte dem til auto, så finder de selv ud af hvilken som er hvilken.
Turbo Ring og Turbo Chain.
Moxa er kendt for deres hurtige redundante forbindelser som Turbo Ring og Turbo Chain. IEX-402-SHDSL understøtter selvfølgelig denne standard, og kan indgå som en del af den redundante forbindelse. Man skal dog være opmærksom på, at hvor recovery tiden typisk er under 20ms, så vil den mellem to IEX’er være op til 4 sekunder. I ovenstående tegning kan man forestille sig, at den forholdsvise langsommere forbindelse mellem de to IEX-402-SHDSL, er backupforbindelsen og kun er i brug, hvis der sker noget med de andre forbindelser.
Læs mere om Turbo Ring og Turbo Chain her…
Signalstyrke eller hastighed.
På IEX-402-SHDSL er der et 5-LED barometer, som enten kan sættes til at vise signalkvaliteten eller hastigheden. Jo flere LED, des bedre eller hurtigere signal. Dette er et meget nyttigt værktøj, når man skal kontrollere installationen eller senere fejlfinde. Samme information kan selvfølgelig også ses ved at logge ind på enhedens webbrowser, lokalt eller fjernt fra.
Managed enhed med support for NMS.
IEX-402-SHDSL er en managed enhed med mulighed for at logge ind på enhedens webbrowser og se status med mere. Den understøtter også LLDP, hvilket gør den synligt i MXview, Moxas NMS (Network Management Software) overvågningsværktøj. Start programmet op og tryk på knappen søg, så tegner den alle enheder i netværket, med indbyrdes forbindelser, med tilhørende oplysninger. Et nyttigt stykke værktøj, som er gratis op til 20 noder.
Læs mere om MXview her…
Hvordan får jeg mere at vide?
Thiim A/S © 05/04-2013
|